Kirke & Kultur Cafe " Sorg og sorgforståelse"

Kirke & Kultur Cafe " Sorg og sorgforståelse"

Kirke & Kultur Cafe " Sorg og sorgforståelse"

Torsdag 12. november 2026, kl. 19:00 - 19:30
Sognegården, Skolegade 4, 3200 Helsinge

Sorg og sorgforståelse 

Foredrag v/ Kirsten Bærentzen

Sorg rammer os alle og alligevel kan det være svært både at stå i den og at stå ved siden af et menneske, der sørger. Hvordan taler vi om tab, sygdom og død? Hvad kan vi sige og hvad bør vi undgå? Og hvordan kan vi være en støtte uden at føle os magtesløse?

I foredraget giver sorgrådgiver Kirsten Bærentzen en varm og nærværende introduktion til, hvad sorg er, og hvordan den påvirker os og inspiration til, hvordan vi som omgangskreds kan støtte på en meningsfuld måde. Med simple redskaber viser hun, hvordan vi kan bryde tavsheden og møde et sorgramt menneske med omsorg, mod og forståelse. Du får konkrete råd, som kan hjælpe dig med at turde blive i samtalen og være en vigtig støtte for en sorgramt ven, kollega eller familiemedlem eller du får en større forståelse for den sorg, som du selv lever med.

Kirsten har mange års erfaring med sorgarbejde. Hun leder sorggrupper for børn og voksne, holder foredrag landet over om sorg og sorgforståelse, har medvirket som fagperson i DRTV-programmerne ”Anne og sorgen”, ekstern underviser på pastoralseminariet om sorg og sorgstøtte og er medudvikler af app’en &Sorgen.

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Helsinge-Valby Pastorat   ·   Kirkegade 3  ·  3200 Helsinge   ·     +45 48794711    ·        rsn@km.dk

E-fakturering: GLN 5798000844308 ·  CVR 67386515 (Helsinge Sogns Menighedsråd)